Viser opslag med etiketten Hækleopskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækleopskrift. Vis alle opslag

tirsdag den 14. januar 2014

Mød Egon Pjuske - Hæklet egern

Så fik jeg færdiggjort et af de projekter der lå på stuegulvet og ventede - Et hæklet egern

Han er blevet en smule skæv, men det er helt perfekt til det han skal bruges til :D





Lidt problemer med at stå uden støtte :D
Skulle du også have brug for et egern finder du opskriften her

fredag den 27. december 2013

Hæklet kiks med - DIY - Opskrift

Har hæklet nogen små fine kiks med "fyld" og vil gerne dele opskriften med Jer


Hæklet kiks:

Forkortelser:
lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
hvstgm = halvstangmaske
omg. = omgang

Du skal bruge:
Bomuldsgarn i 2 farver (gerne rester) og hæklenål #3 og #4

Hver kiks består af to yderdele og en midte.
Hver omg. starter med 1 lm og slutter med en km

Yderdel:
2 stk. på nål #4 - Hækles med dobbelt tråd

Hækl 3 lm, i 3. lm fra nålen hækles 6 fm, luk omg. med 1 km i 1. fm.

1. omg: 2 fm i hver m (12)
2. omg: 2 fm i hver m (24)
3. omg.: 1 hvstm i hver m (24)

Bryd garnet og hæft ender, men lad en lang snor hver tilbage til sammensyning

Inderdel:
1 stk. på nål #3 - Hækles med enkelt tråd

Hækl 3 lm, i 3. lm fra nålen hækles 6 fm, luk omg. med 1 km i 1. fm.

1. omg: 2 fm i hver m (12)
2. omg: 2 fm i hver m (24)
3. omg.: 1 hvstm i hver m (24)
3. omg.: 1 hvstm i hver m (24)

Bryd garnet og hæft ender

Lagene ligges nu sammen med de to ydersider med retsiden ud og fyldet i midten, sy derefter kiksen sammen ved at sy igennem alle tre lag, med den lange ende du har efterladt da du lukkede ydersiden af, hele vejen rund lags kanten. Afslut og klip enden af.

SÅ ER DER SERVERET 



Hvis du bruger min opskrift må du gerne linke tilbage og også gerne sende et link, så linker jeg til dig :)

tirsdag den 17. december 2013

Hæklet slikstokke

Har hæklet lidt slikstokke, synes det er et sjovt lille projekt og man kan jo bare bruge de farver der passer ind i ens andet pynt - Vil dog anbefale at man enten bruger noget kraftigt ståltråd eller 2 tyndere stykker, for eller kan de være lidt svære at forme.

I baggrunden ses Hr. Schwann, der er
kommet i julehumør


Skulle du også have lyst til lige at nå og hækle lidt stænger, finder du opskriften her :)

fredag den 22. november 2013

Hæklet coasters

Et nemt lille og hurtigt projekt - Opskriften har jeg fundet her


Dem til venstre er karrygul og dem til højre er mørk rød - Mit kamera kan ikke fange farven ordenligt :(


Hæklet på nål #3

Hæklet på nål #3,5

torsdag den 17. oktober 2013

En hængekurv

Er hoppet med på bølgen og har fået lavet en hængekurv efter denne opskrift.
Jeg har hæklet på nål #9 og brugt næsten en hel rulle stofgarn fra Kvickly.

Den skal have ny plads når vi har købt kroge

Indholdet skal være huer og handsker, ikke min sommerjakke


Trine har lavet en med længere hank og ved Line kan i se en mindre udgave

onsdag den 16. oktober 2013

En herreløs kat har fået nyt hjem :)

I mandags havde en af drengene i vores venneflok etårs fødselsdag, så vi var inviteret til boller og lagekage i søndags.

Den lille kære mand fik Duplo, men da hans mor ikke mente at det var så passende at vi gav ham en levende kat måtte jeg jo i gang med hæklenålen.

Her er resultatet, Mis(ter) Max






Jeg har selv haft RIGTIG mange, levende, katte igennem min barndom. De var gode at dele hemmeligheder med og putte med - Håber den lille mand også får glæde af sin nye katteven selvom den ikke er levende.
Vil du også have et nyt kæledyr finder du opskriften her.

fredag den 22. februar 2013

Oprydning i garnlager


Puhh har vidst som mange andre i blogland fået samlet mig en ordenligt bunke garn og er gået igang med at prøve at komme lidt ned så det kun ligger i kurven :) Her er 3 ting der foreløbig er blevet til:

Den eksploderet kurv - Og her er de hemmelig lager ikke med :D
En lille hæklet pung:
Nåede ikke engang at blive færdig med den inden min mor havde snuppet den til sine bankobrikker












Så måtte igang igen og der kom denne ud af det:
Større hæklet pung/taske
Synes stof og garn er flot sammen
Lime kontrastfarve
Legede lidt med symaskinen

Doily coaster 
Mit første forsøg med at hækle efter diagram
Der kommer mindst 5 mere
 

Opskriften er fundet her - Se desuden denne imponerende samling for mere inspiration.

Godt lageret kom lidt ned for i morgen kommer veninderne på besøg til lækker frokost og en tur i stof og stil :D


 

tirsdag den 19. februar 2013

Varme øre

Skal der til når de nu i denne uge lover et kuldeindex på ned til -15 grader. Har foræret mit pandebånd til min mor, så måtte jo i gang med et nyt - Det andet pandebånd kan ses her
Er en smule sløj, så beklager billedet
Huen er til min mors moster - Fandt opskriften på garnstudio.com, men synes det færdige resultat er blevet lidt anderledes - Håber hun bliver glad alligevel



søndag den 10. februar 2013

Bedstemorruder i ørene - Granny Squares

 Et lille nemt projekt som kun kræver en rest bomuldsgarn eller broderigarn og en hæklenål #2

Opskrift:

Forkortelser
omg = Omgang
lm = luftmaske
km = kædemaske
stm = Stangmaske
** = gentag

Slå 4 lm op og saml med en km i første lm
1. omg: 3 lm, 2 stm i ringen *3 lm, 3 stm i ring* gentag 3 gange og afslut med 3 lm og 1 km i arbejdes første lm, vend arbejdet - Danner nu et "kryds"
2. omg: 3 lm, 2 stm i første luftmaskebue, 2 lm, 3 stm i samme bue (1. hjørne)*1 lm, 3 stm i luftmaskebue, lm, 3 stm i samme bue* gentag 3 gange og afslut med 1 lm og 1 km i 3 lm i starten af omgangen. - Danner nu et kryds i midten og fire hjørner.
Hæft ender, stiv evt. i kartoffelmelsopløsning eller sukkervand og hæng ørekroge i.

God fornøjelse

Du skal være velkommen til at lave til dig selv, venner og veninder, men link gerne tilbage - Hvis du skriver en kommentar linker jeg også til dig :)

fredag den 8. februar 2013

Familieforøgelse

Et vennepar har fået en lille dreng og så skulle der laves en barselsgave. Jeg har fået inspiration herfra, men da hun ikke har en opskrift til den har jeg freestylet og skrevet ned hvad jeg har gjort, hvis andre mangler en hurtig barselsgave.


Opskrift

Du skal bruge 
- 2 nøgler garn
- Hæklenål #3 og #4
- Brodergarn og nål
- Bamsefyld

lm = Luftmasker
km = Kædemaske
fm = Fastmasker
dbstm = Dobbelt stangmaske
rk = Række
omg = Omgang

Der hækles med dobbelt tråd på #4 medmindre andet er oplyst

Først hækles bagsiden:
1. rk: Slå 20 lm op (+1 til at vende)
2. rk: 1 fm i hver lm, en lm til at vende med
3.-32. rk: 1 fm i hver fm
afslut

Forsiden:
1. rk: Slå 20 lm op (+ 1 til at vende)
2. rk: 1 fm i hver lm, 1 lm til at vende med
3.-6. rk: 1 fm i hver fm 
Skift farve til blå og forsæt med 3 rækker af hver farve til blå har være brugt 4 gange, skift til hvid og forsæt 5 rk
Afslut

2 Fødder og 2  hænder (Enkelt trår på #3)
1. omg: Slå 4 lm op, saml med 1 km (4)
2. omg: 8 fm i hullet (8)
3. omg: 2 fm i hver fm (16)
4-5. omg 1 fm i hver fm (16)
6.-omg: 1 fm i hveranden fm til kuglen er lukket - HUSK! fyld med bamsefyld undervejs
Afslut og hæft ender

Broder ansigt på forsiden og sy hænder og fødder på



Saml bamsen ved at lægge for-og bagside vrang mod vrang og hækl 2 omg, med fm i kanten HUSK! bamsefyld inden der lukkes helt
Ørerne laves i 2 omg. med fm ved at lave 6 dbstm i 1 fm



God fornøjelse

Du er velkommen til at bruge opskriften, men ikke til videresalg. Link gerne tilbage - Hvis du skriver en kommentar linker jeg også til dig :)

Jeg har aldrig nedskrevet en opskrift før, så kom endelig med feedback